Sparekassen Thy benyttede Ledelse med Vilje i forbindelse med etableringen af afdelingen i Holstebro.

Ole Nielsen ledte på fortræffelig vis os igennem de 2 dage, og havde en professionel tilgang til tingene, der gjorde at vi virkelig kom i dybden med emnerne, samtidigt med at vi også kom til at lære hinanden bedre at kende, hvilket var en stor og vigtig del af begivenheden. Ole’s vedholdenhed gjorde endvidere at de "nemme" løsninger ikke kom til at præge diskussionerne.

Som optakt til ovennævnte blev der udarbejdet personprofiler på alle deltagere, hvilket ligeledes blev håndteret på en god og professionel måde, hvor såvel profilen som resultatet blev leveret på en måde, der kunne bruges i det daglige og som åbnede vores øjne for nye muligheder samt også for udviklingsområder.

På baggrund af ovennævnte kan jeg varmt anbefale firmaet til virksomheder.

Per Knudsen,Filialdirektør i Sparekassen Thy, Holstebro